Der er en række fordele ved at vælge lerpuds frem for mange andre materialer, der kan anvendes. En af de helt store fordele er, at lerpuds er en af de mest miljøvenlige former for puds, fordi der bliver udledt meget små mængder CO2 under forarbejdningen, da det hverken skal brændes eller igennem andre klimabelastende processer.
En anden væsentlig fordel ved lerpuds er, at det har en unik evne til både at optage og afgive fugt. Da det er fremstillet af ler, er det op til 40 % bedre til at optage og afgive fugt end for eksempel kalk. Det betyder blandt andet, at du stort set kan slippe helt af med kondens i din bygning, og dermed kan du også forebygge samt minimere risikoen for skimmelsvamp.
Derudover kan anvendelsen af lerpuds være med til at sikre dig et sundt indemiljø, så har du et eller flere af nedenstående symptomer som følge af et dårligt indeklima, kan det være værd at overveje at få påført lerpuds:
- Kløe
- Irritation i næse, øjne og svælg
- Hoste og hæshed
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Svimmelhed
- Kvalme.
Lerpuds kan desuden især være en stor fordel for dig, som har en i husstanden, der enten har astma eller en anden type lungesygdom. Lerpuds er faktisk så godt for indeklimaet, at det sammen med andre allergivenlige initiativer kan forbedre en astma- eller lungepatients tilstand.